De fleste af os, der kører rundt i en bil til daglig, kommer på et eller andet tidspunkt ud for, at vi skal have solgt vores bil. Biler holder ikke evigt, og selv hvis de gjorde, så har vores behov det med at ændre sig med tiden. Hvis du ikke allerede har prøvet at sælge en bil, så er det sikkert fordi, at du stadig kører rundt i den første bil du købte dig. De færreste har pladsen, lysten eller pengene til at have ens gamle biler stående: det er derfor helt naturligt at sælge den gamle bil, når man anskaffer sig en ny model.

Det kan dog godt være lidt op ad bakke at skulle sælge en gammel bil. Det er jo ikke alle der er fødte sælgere, eller har arbejdet med salg på professionelt plan. Det betyder at vi er nødt til at klare salgs-jobbet baseret på vores intuitioner, og så tilpasse os, efterhånden som vi bevæger os hen imod salget. Nu er køb og salg jo ikke nødvendigvis den sværeste videnskab, og vi kan komme rigtigt langt med ganske almindelig sund fornuft. Vi kan dog godt komme til at snyde os selv, hvis vi ikke har en masse salgserfaring at trække på. Du skal nok få solgt din bil, hvis du bruger nok tid på det, eller hvis du sælger prisen tilpas meget. Men ingen har lyst til at bruge længere end nødvendigt på at komme af med den gamle bil, og det føles heller ikke særligt godt, at sælge sin bil for billigt. Så det er altså værd at bruge bare en smule tid på, at sætte sig ind i, hvordan man bedst sælger sin bil.

Et af de vigtigste principper i den sammenhæng er, at sætte din bil til salg på det størst mulige marked. Når man udelukkende sælger ud fra ens intuition og pludselige indskydelser, så begrænser man sig oftest unødigt, uden at være klar over det. Mange nøjes eksempelvis med at sætte en salgsannonce i lokal-avisen og et ”Til salg” skilt i forruden. Det er oplagte måder at få sin bil solgt på: men de begrænser dig til at finde købere, som bor helt tæt på. Hvad hvis der er folk udenfor din by, der ville elske at købe din bil? De har ingen chance for at vide, at du overhovedet har sat den til salg.

Så du bør som minimum slå en annonce op et sted, hvor hele Danmark kan se den. Her er landsdækkende aviser, Facebook grupper og lignende oplagte muligheder. Men hvorfor egentligt stoppe der? Hvad hvis vi gjorde en kunst ud af, at øge mængden af potentielle købere, for den bil vi har til salg?

Det ville sprænge rammerne endnu mere: pludseligt fokuserer vi ikke kun på Danmark, men på andre lande med interesserede købere. Der er danske virksomheder der specialiserer sig i eksport af biler fra Danmark til lande, hvor der er stor efterspørgsel på brugte biler. Ved at kontakte dem kan man altså sælge på et marked, der er mange gange større end ens lokalområde, og dermed ofte sælge både hurtigere og til en bedre pris.